Aedes albopictus (dansk navn: tiger myg) er kendt for at være en effektiv vektor for en lang række sygdomme, f.eks Dengue feber, Vest Nile Virus, Japansk hjernebetændelse og LaCrosse hjernebetændelse.

Arten er hjemmehørende i tropiske og subtropiske områder i Sydøstasien, men har i de seneste årtier invaderede en række lande i både tropiske områder (Afrika og Sydamerika), samt lande i tempererede områder (den vestlige del af Nordamerika, Spanien, Italien og Albanien).

Den relativt hurtige spredning over store afstande skyldes utilsigtet introduktion af arten pga. en øget international handel med brugte bildæk, der indeholder vand og dermed kan indeholde æg eller larver. Senest, som en konsekvens af denne import, samt "våd" import af bambusskud fra Kina, er der set sporadiske forekomster af A. albopictus i Frankrig, Belgien og Holland.

Flere forsøg har været gjort på at fastlægge artens nordlige grænse og dette har ført til fastsættelse af en række klimatiske kriterier for artens overlevelse og aktivitet. Disse kriterier er her overført på det nordiske klima.

Klimaforandringer med stigende temperaturer vil udvide de områder der er egnede for forekomst af A. albopictus og vil sandsynligvis gøre det muligt for arten at øge sin indtrængen nordover. Disse områder kan omfatte de sydlige dele af de nordiske lande, f.eks store dele af Danmark og den sydligste del af Sverige, Norge og Finland.